EventsBornholm.nu har dagligt i knapt 2 år, støvsuget internettet og andre medier for arrangementer, aktiviteter og tilbud, som finder sted på Bornholm for børn og voksne – En gratis service for alle, men nu skal arrangørerne selv med på banen.

Det er og har været sjovt, men også en meget tidskrævende affærer at samle alle øens events ét sted. Derfor vil det fra 1. maj 2017 være op til den enkelte privatperson og arrangør selv, at tilføje deres events i kalenderen på EventsBornholm.nu.

Servicen er fortsat gratis.

Har man som arrangør mange årlige events, men ikke tiden til det, kan der med EventsBornholm.nu indgås en serviceaftale mod betaling, hvor EventsBornholm.nu sørger for, at alle fremtidige events vil blive tilføjet kalenderen, som vil være tilgængelig for alle via PC, mobilenheder og tablets.
EventsBornholm.nu vil også gratis reklamere for events på sociale medier.

Læs mere på siden “Indsend event“.

Vi opfordrer alle der gør brug af EventsBornholm.nu, om at sprede budskabet om at benytte vores gratis service til events, således Bornholms begivenheds-portal  kan vokse sig endnu større og fortsat være til glæde og gavn for øens lokale og turister.

 

EventsBornholm.nu er Bornholms største begivenheds-portal med over 1700 events i kalenderen og med et støt stigende besøgstal. I 2016 havde EventsBornholm.nu over 60.000 månedlige besøgende som toppede i højsæsonen, hvor danske og udenlandske turister også gjorde brug af den gratis service.