Fire unge bornholmere søges til at agere dommerpanel


I forbindelse med folkemødet 2017, afholder Kræftens Bekæmpelse den 17. juni et quizshow omkring Røgfri Fremtid. Til det har Kræftens Bekæmpelse brug for fire unge bornholmere til at agere dommerpanel, og give points til de to holds svar. Som tak for hjælpen får deltagerne to biografbilletter.

Er du mellem 15-22 år og vil du deltage i en af Kræftens Bekæmpelses debatter på Folkemødet i Allinge?  Så kan du blive en del af dommerpanelet.

Emil Thorup er vært, og drejer lykkehjulet, når Esben Bjerre, Thomas Skov, Per Larsen, Anders Heede og Dorte Crüger i to hold, skal dyste mod hinanden i at finde løsninger på, hvordan vi når en Røgfri Fremtid.

Rollen bliver sammen med tre andre unge, at give point til de forslag, som de kendte i debatten giver som svar på spørgsmål og udfordringer – du deltager altså ikke som debatdeltager, men sidder i det benhårde dommerpanel. Quizshowet er fra kl. 12.00-12.45, og du skal kunne være der lidt før. Både rygere og ikke-rygere er velkomne i dommerpanelet. 

Er du interesseret, så find din indre Blachman frem og smid en mail til evamlm@cancer.dk med dit navn, alder og telefonnummer, lyder opfordringen fra Kræftens Bekæmpelse.

Previous Succesen kører videre, vil du med?
Next Lidl klar med ny butik i Rønne

No Comment

Leave a reply