Ekkodalshusets Cafe Genlyd lancerer ny øl


Ekkodalshuset

Ekkodalshusets Cafe Genlyd lancerer den 1. april i samarbejde med Svaneke Bryghus helt eget bryg fra brygmesterens hånd, det oplyser Ekkodalshuset på deres facebook side.

Ekkodalshuset har siden februar i år, bedt om hjælp på facebook til at navngive den nye øl. Blandt de mange forslag var det Daniel Mogensen, som ramte plet med forslaget Møllers Ekkodalsøl.

Møllers Ekkodalsøl er eksklusivt brygget til Ekkodalshuset og Cafe Genlydbliver. En lys og læskende Lager-øl, og anprisningen fra brygmesteren lyder således: “En gylden Lager med hvidt skum og en saftig humle-ekko. Korn, urter og blomster hviler i smag og duft og bæres af en behagelig maltsødme. Undergæret. 4,7 % vol”.
“Gjaldende, gak og godmodig” … skriver han endvidere på etiketten, ligesom øllet efter sigende skulle stemme sindet til mildhed.

Øllet kommer både på fad og på flaske (0,5 L), og kan købes i cafeen og “en detail” i kiosken. Som det eneste sted i Danmark.

Previous Nordeuropas største minigolfpark åbner på Bornholm
Next Bornholmsk markedsdag på Rådhuspladsen

No Comment

Leave a reply